Grøn profil – tekster der viser grønt fokus

Grøn profil - Tekster med fokus på firmaets grønne profil

 

Tekster med fokus på firmaets grønne profil

Lad mig skrive dine tekster med fokus på firmaets grønne profil, så din virksomhed bliver synlig på dette vigtige område. Jeg sørger for, at dine tekster viser et grønt fokus. Fremtiden tilhører utvivlsomt de virksomheder, som fokuserer på bæredygtighed, FN's verdensmål og cirkulær økonomi.

I en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer fra marts 2023 svarer 95% af de adspurgte danskere, at de har allerede eller kunne finde på at ændre adfærd eller vaner af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed. Ligeledes er det vigtigt at vise samfundsansvar i forhold til at holde på de unge på arbejdspladsen. Det mener flere eksperter som professor i ledelsesfilosofi på RUC Jacob Dahl Rendtorff og Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i Dansk Industri.

Samtidig giver den danske udbudslov fra 1. januar 2016 offentlige indkøbere mulighed for at stille miljøkrav. Det betyder, at de produkter de køber skal fx være Svanemærkede, FSC®- eller PEFC-certificeret.

 

Passion for bæredygtighed og SEO

Jeg har en stor passion for at skrive tekster om miljøvenlige produkter og grønne fokuspunkter. Derudover sørger jeg for, at teksterne er SEO-optimeret.

Læs også om, hvordan du kan få hjælp til tekster om dit firmas fokus på FN's Verdensmål.

Tips til at gøre din virksomhed mere grøn

Der er mange muligheder for at gøre din virksomhed mere grøn. Udover en stigende efterspørgsel fra kunder og medarbejdere på mere samfundsansvarlige virksomheder, er der mange fordele for både små, mellemstore og store virksomheder ved øget fokus på bæredygtighed.

CSR.dk kommer med fem bud på, hvordan det er muligt at omstille en virksomhed til at være mere grøn. De 5 tips er: 1. Skyen, 2. Opmuntre medarbejderne til at efterlade bilen derhjemme, 3. Genanvend, eller endnu bedre genbrug, 4. Deltag i eksterne møder online, 5. Overvej hvordan det kan påvirke miljøet, inden du køber noget. Læs mere om CSR.dk's 5 tips til grøn omstilling.